Sælg din sjæl

Måske kender du P3s løfte “Det man hører, er man selv” eller Rettighedsalliancens kommunikative fundament og budskab, “Drop kopierne. Bevar originalerne”? Disse og mange andre budskaber, kampagner og brandfundamenter er skabt af mig i min måde at arbejde med kommunikation på, som jeg kalder Besjæling®. Hele hemmeligheden bag at finde et produkts eller en virksomheds sjæl er for mig at tage en indre opdagelsesrejse i de mange lag, der udgør oplevelsen. Det drejer sig ikke om at pakke ind, men om at pakke fordelene ud. Og efterspørgslen på tankerne bag denne proces har gjort, at jeg nu også folder den ud som foredrag og workshops.

Endelig kan dit brand, område eller produkt, din virksomhed, person eller kommune let tage hul på de veje, hvor jeres virkelige fordel kan findes. Det energiske og humørfyldte Besjælings-foredrag eller Workshop Besjælinger tager udgangspunkt i, hvordan I får en mere værdifuld plads i markedet og giver ny inspiration til det videre kommunikationsarbejde. Det er fantastisk tilfredsstillende at skabe og oversætte strategier og værdier i modtagervendte, forståelige fordele, handlinger og følelser, som dine kunder kan mærke, og det vil du også kunne føle i jeres foredrag eller workshop.

Sæt ord på dine fordele og oplevelser, sælg din sjæl, og få de kunder, du fortjener!

 


Af ord er du kommet. Til ord skal du blive. 

BESJÆLING® er et registreret varemærke, der tilhører HAPTIC.