En ny undersøgelse lader os se bagved danskernes virkelige holdninger til ”tidens udtryk”. Resultatet er både nye, spændende indsigter, ikke mindst i forskellige lokale opfattelser og i særdeleshed, hvordan du kan overvinde forvirringen og styrke dit særpræg ved at videreudvikle både dit brand og dit ordvalg.

 

Efter at Bo Bomuld Hamilton-Wittendorff har ladet analysevirksomheden Bilendi spørge 3.000 forbrugere om deres opfattelse af 51 tidstypiske ord og begreber, kan du nu se ind i forbrugerens hoveder og høre dét, der ikke bliver sagt, når udtrykkene bruges i flæng i hverdagen.

 

En af de overordnede indsigter er, at holdninger er gode nok, men hvad folk lægger i dem er forskelligt. 72% af de samlede adspurgte ville definere sig selv som en ”bevidst forbruger” (lysten til denne rolle er stigende med alderen). Spørgsmålet er, hvad det betyder i virkeligheden?

 

Et par eksempler på undersøgelsens konklusioner er:

 

Kvinderne mener det. Mændene faker det

Kvinderne tager generelt de politisk korrekte og klode-/klimabeskyttende begreber mere personligt end mændene, der ser det som en del af deres image.

 

Mændene vil have personligt udbytte

Mænd tager bedre imod oplevelsesord som ”kvalitet”, ”frisk” og ”smag” end kvinder.

Mænd er dog trætte af udtryk som ”håndlavet”.

 

Det betyder intet at være ”ældst”

Hvis et produkt skilter med sin alder, skal det ikke regne med, at det gør nogen forskel.

 

Nordjyderne køber ikke hvad som helst

  • Ikke overraskende er der flest, der tager begrebet ”økologi” personligt i Hovedstadsområdet, her er det omkring halvdelen. Mindst appeal har ordet i Nordjylland.
  • Sjællænderne interesserer sig lidt mere for, om tingene er håndlavede end i resten af landet.
  • Syddanmark har fleste forbrugere, der åbent ikke vil karakterisere sig selv som bevidste forbrugere. Ligeledes er ligegyldigheden overfor ”ansvarlighed” og ”økologi” højere her end i resten af landet.
  • Midtjyderne er mest ligeglade med, om noget er ”anbefalet af” eksempelvis Dyrenes Beskyttelse.
  • Nordjyderne er mest ligeglade med begreber som ”kødfri”, ”vegetarisk” og ”vegansk”. De interesserer sig heller ikke for ”design” og er på den måde nærmest det helt modsatte billede af københavnerne.

 

Bo Bomuld Hamilton-Wittendorff kommer rent konkret til at bruge de dybere konklusioner som en del af sit arbejde med branding, når han laver BESJÆLING® af virksomheder. Her vil nu blive tilføjet et afsnit om ”udbyttebevidsthed” for at kunne være sikker på, at en fordel kan ramme sandheden i opfattelsen hos modtageren mere end bare gentage den politisk korrekte, uudtalte konsensus-ordleg.

 

Ydermere kommer han til at bruge resultaterne i de kommende ”Bedre end Bæredygtig” foredrag og workshops, der på grund af deres ærlighed nok skal blive underholdende. Læs mere om disse øverst i menuen.

 

De 51 ord og begreber omhandlede kategorierne ”Klode og Klima”, ”Penge og Økonomi”, ”Sammenhæng og Beskyttelse”, ”Indhold og Opskrift” og ”Løfte og Forventning”. Undersøgelsens resultater – og det værktøj, der er kommet ud af det til brand-byggeri, viser mønstre og indsigter, der er interessante langt ud over fødevaremærker, som ellers er den branche, der er hårdest ramt af presset om at bruge de aktuelle ”gummiord”.

 

Vil du høre mere? Kontakt Bo Bomuld Hamilton-Wittendorff på telefon 40322266, e-mail BoBomuld@BoBomuld.dk, eller her:

 

Dit navn

Din e-mail

Dit telefonnummer

Din besked