Besjæling® af gastronomiske oplevelser

Ærlighed smager bedst

En restaurantkæde med stor personlighed, der vil gæsten det bedste og altid giver kunden følelsen af at være i gode hænder med en oplevelse, der samtidig er til at betale. Selvom det er virkeligheden, lyder det for godt til at være sandt. Derfor blev jeg sat til at fordøje Madklubben.

I Madklubben er langt det meste af fundamentet resultatet af stifterens erfaring, fokus og energi. Efterhånden som restaurantkæden voksede sig større og fik flere forskellige typer af spisesteder, blev det derfor nødvendigt at samle og beskrive meningen med det hele gennem en BESJÆLING®. Det tog utallige snakke med netop kædens skaber, ledelsen, de ansatte og gæsterne, før Madklubbens inderste drivkraft, værdier og fordele i 2012 kunne samles i en 91 siders beskrivelse, der kogte formålet, oplevelsen og løftet ned til tre ord: Ærlighed smager bedst.

I dag består Madklubben også af restaurantkoncepterne Tony’s, Bistro Royal, Steak Royal, Gran Torino, Hanzo, Alabama Social, Frankies og mange flere. Men alle steder smager sjælen af det samme, simpelthen fordi løftet kommer indefra.

Sophie Christensen Projects stod for den overordnede projektledelse på denne rejse.

 

Sælg din sjæl

BESJÆLING® dækker over den meget nære arbejdsmetode, Bo anvender, når han rejser ind i produkter, mennesker, målgrupper, services og områder. Meningen er at åbenbare og formidle de virkelige fordele, der findes i dét, man gerne vil give folk. Resultatet af en fuld BESJÆLING® er en indsigt, der gør det muligt at prioritere kommunikation og budskaber mest modtagervendt og skabe lyst.

AF ORD ER DU KOMMET. TIL ORD SKAL DU BLIVE® og BESJÆLING® er registrerede varemærker, der tilhører HAPTIC.