TV 2 Marketing On Screen Promotion arbejder til dagligt med, hvordan de kan ”sælge” gamle og nye udsendelser i programfladen. Det kræver konstant nye vinkler. I en kreativ workshop gav Bo Bomuld Hamilton-Wittendorff 13 medarbejdere input til fortællinger, erfaringer og gode konkrete råd, der giver større modtagervendthed i kommunikationen.

 

”Medarbejderne havde længe ønsket sig en række konkrete værktøjer til,

hvordan vi kunne finde nye vinkler på opgaven,

og allerede dagen efter begyndte de aktivt at bruge den inspiration, de fik med hjem.”

Ole Sort, Teamchef, On Screen Promotion, TV 2 Marketing

 

Over dagen kom deltagerne gennem fire omdrejningspunkter, der hver især indeholdt små, øjenåbnende opgaver. Hver del var naturligvis tilpasset det produkt og de udfordringer, som medarbejderen har behov for at løse i hverdagen. Arbejdet med denne type workshop starter for Bo nemlig altid med en indledende, detaljeret brief.

 

Del 1: Sælg din sjæl

Hvordan man kan leve sig ind i fordele og behov for at koble et produkt med en målgruppe?

 

Del 2: Dræb klichéerne. Elsk originalerne

En energisk flyvetur gennem kommunikationens idé- og kulturhistoriske udvikling, fortællinger og virkemidler.

 

Del 3: Giv os i dag vor daglige fortælling

En række indgange til, hvordan man kan bruge opgaven som inspiration og få fremelsket et mulighedsrum.

 

Del 4: Tid til at turde

Letforståelige råd til, hvordan man kan formidle med opmærksomhed og nærvær, skabe lyst, informere, bekræfte og løfte brandet – samtidig med at man tør give kant og modtagervendt indhold.

 

Værktøjerne blev dagen efter tilsendt deltagerne på mail, så de med det samme kunne bruges i praksis.

 

Hvornår skal din afdeling eller virksomhed have samme begejstrende oplevelse?

 

Læs mere om mulighederne her eller kontakt Bo og få et bud:

 

Dit navn

Din e-mail

Dit telefonnummer

Din besked